Foto: Sandra Charlotte Kemf

Dressur: Overganger

(Gjesteblogg) Hvorfor er overganger en viktig komponent i hestens utdanning? Hva er overganger godt for? Den danske dressurdommeren og konkurranserytteren, Sandra Charlotte Kemf skriver om overganger og hvordan det kan bidra positivt i hestens utdannelse.

20-12-2016 19:11
Sandra Charlotte Kemf
Trening

Hvad gør overgange godt for?

Overgange, overgange, overgange. Nu vil de fleste ryttere tænke "Åh nej, gaaaab".

Overgange kan være kedelige og de fleste ryttere laver kun overgange fordi "det bliver man jo nødt til når man skal skifte gangart". Men faktisk er overgange enormt vigtigt i dressuren og det er især vigtigt da det gør, at hesten bliver stærkere til, at sætte sig bagtil.

Med alt dressur vil vi gerne opnå en stærk, selvbærende hest, som sætter sig korrekt bagtil, står korrekt oppe i nakken og suger bagfra, over ryggen og frem til biddet. Nemmere sagt end gjort, ikke?

Hvilket arbejde er det egentlig vi bør lave for at få denne her stærke hest? Jo, det er nemlig det kedelige arbejde - overgange.

Når vi laver en overgang - lige meget hvilken gangart vi snakker om - vil hesten skulle ind og vinkle sine bagben og lægge vægten bagover. Det gør hesten også når vi bremser op/bremser tempoet ned. Tyngdepunktet bliver altså flyttet bagud og resultatet af det gør at hesten søger mere op i nakken. Præcist ligesom når vi øver samling. Vi skal derfor også sørge for, at hesten bevare sin balance. Hvis hesten laver overgangen fx i for hurtigt et tempo vil hesten falde ud af sin balance, falde på forparten. Det er derfor vigtigt vi også får forbedret vores heste inden overgangene (via halve parader). Man skal i overgangen føle at hesten rejses fortil (hesten suger op og frem på biddet) og at hestens bagpart sænkes i jorden bagtil. Det er derfor vigtigt rytteren husker at forbedre hesten INDEN overgangen skal laves. 

«Men faktisk er overgange enormt vigtigt i dressuren og det er især vigtigt da det gør, at hesten bliver stærkere til, at sætte sig bagtil.»

Overgange forbedrer ikke kun hestens styrke bagtil, den forbedrer også præcision i hesten, at hesten er under de fine hjælpere hele tiden. Det hjælper altså også hesten til at blive mere fint reagerende for dine signaler. Et stort plus når vi nu snakker dressur hvor vores signaler skal være så små og usynlige som muligt.

I dette indlæg skal vi derfor blive klogere på overgange:

- Hvad gør overgange godt for?

- Hvilke øvelser/overgange bruger jeg meget? Nogle praktiske eksempler.

Bortset fra hesten på dette billede er en smule spændt fortil og går lidt i mod hjælpen - så ser vi her en hest, hvor billedet er taget, lige i en overgang fra trav til galop. På dette billede vil jeg gerne have i lægger mærke til hvor meget hesten sætter sig bagtil i anspringet. Hesten vinkler korrekt i haserne (indunder kroppen) Hestens udvendige bagben (som er det som skal tage vægt på i anspring til galop) er sat godt indunder hesten, er vinklet korrekt og tager vægt ned i koden (dvs bagbenet kan i se synker ned i jorden). Hvor imod i kan lægge mærke til, at venstre forben (som også er i jorden endnu) er helt aflastet da koden her er helt lige. Dvs på dette billede har hesten vægten på bagparten og har aflastet forparten i overgangen. Hesten er rund over sin lænd og har løftet sin ryg.

Dette billede er taget 2 sekunder efter anspringet til galop. Hesten er nu kommet i galop og bevare den runde, rejste ryg og de aktive bagben.

Overgange - og det gælder dem alle - fra skridt til trav, trav til skridt, galop til trav, trav til galop, skridt til galop, galop til skridt osv - er derfor super sundt for hesten.

LES OGSÅ - Dressur: Sett ned tempoet

Udover at overgangene også gør, at hesten blivere kvikkere/hurtigere til at reagerer og have en respons på vores signaler - så er det altså med til at styrke hesten bagtil. Mange ryttere vil kanskje bare sige at overgange, er overgange. Altså de er kedelige og de er nødvendige når man skifter gangarterne, og derfor tænker de ikke nærmere over dem?

Når man nu er en nørd, som jeg er, så er det faktisk enormt interessant at tage billeder netop i overgangene. (Det er som regel "de dårlige billeder vi ender med at kaste i skraldespanden pga. forkert moment).

Man kan faktisk analysere meget på disse billeder når overgangen sker (som fx overstående billede). Jeg opfodrer derfor altså mine elever til at træne overgangene. De skal sidde i skabet. Hesten skal være stabil fortil, lægge ryggen korrekt til og være smidig i sine overgange. Er hesten ikke det - skal det trænes og trænes og trænes indtil det sidder i skabet.

Det er klart, at har vi en ung/urutineret hest så skal hesten netop lige styrkes først før overgangene bliver stabile. Men de bliver altså ikke stabile af, at vi ikke træner dem. Du bliver heller ikke muskeløs hvis ikke du træner. Det samme gælder hesten. Hesten bliver ikke stærkere og bedre til ting vi undgår at træne på.

Her har vi endnu et overgang (fra trav til galop) billede. Sådan et moment ville man jo som fotograf smide direkte i skraldespanden, men vent lige lidt med det. Her ser vi nemlig igen hesten sætte udvendige bagben perfekt og bærende indunder resten af dens krop for at skulle sætte i galop. Altså her styrker vi hesten bagtil da den vinkler korrekt. VI ser dog ikke samme aflast af forparten som det første billede. 

Så kom vi i galop - her er vi i momentet efter overgangen. Her læner jeg mig lidt frem for at aflaste ryggen på hesten hvis jeg mærker den enten fik sat sig FOR meget i overgangen eller hvis hesten har brug for plads i ryg og fortil for at bevare stabilteten og styrken i overgangen. Her ser vi at udvendige bagben er kommet i jorden og hesten er pæn rund over ryggen.

Nogle praktiske eksempler

Når jeg rider dressur øver jeg derfor masser af overgange. ALLE slags, dog an på hestens niveau i dressur.

Hvis hesten er langt i sit niveau øver jeg både fra frie gangarter (fx fri trav) og overgang direkte ind i en piaffe. Eller en overgang fra galop til skridt og så skridter jeg 2-3 skridt og så direkte i galop igen og ned i skridt igen og forfra. For at øge sværhedsgraden kan jeg også finde på at lave en skridt overgang, tage 2-3 skridt, gå i galop (på volte), ned i skridt igen, skridte 2-3 skridt, sætte i kontra galop nogle meter og så ned i skridt igen osv. Dette øger både signalgivningen, de fine signaler, at hesten er under hjælperne samt det øger at hesten skal ind og sætte sig bagtil i alle overgangene man får trænet.

LES OGSÅ - Hvordan kan man håndtere skremte og nervøse hester?

Lidt mere lette overgange er alm. overgange ridehuset rundt fra skridt til trav og trav til skridt (få meter og så overgang). Dette træner jeg en del især med heste som fx skal vente eller heste som mangler styrke i overgangene generelt samt skal lægge mere ryg til. Dette kan man også gøre fra trav til galop og galop til trav.

Jeg kan godt lide at lave overgange på volte også - da man her også opnår ekstra smidighed i forhold til, at man kan bevare rundingen på volten i overgangene. Det er de samme slags overgange jeg laver.

En svær en for en let rutineret hest kan være:
Trav på volte, galopovergang 4-5 galoptrin, ned i trav igen 4-5 trin, ned i skridt. Skridt 3-4 skridt og frem i trav igen og forfra. Her skal man bevare den korrekte runding i gennem hele hestens krop på det let buet spor hvilket øger sværhedsgraden lidt, men ikke meget. Jeg laver også tit overgange fra skridt til retvendt galop, skridt igen til kontra galop, skridt igen til retvendt osv.

Derudover er jeg i sær fan af overgangene skråt igennem. De kan være svære, men de er super gode til hesten som skal sætte sig noget mere og som skal lytte noget mere. Det fungerer bedst med overgange fra trav til galop, galop til trav. Her skal man hele tiden i overgangen til galop, sørge for at hesten kommer i den nye rigtige galop.

Overgange fra skridt til galop er jeg i sær vilde med og dem lærer jeg hurtige de unge heste. Jeg forventer ikke de sætter sig perfekt bagtil til at begynde med. I starten er det blot hjælpen de skal forstå og så vil de, med øvelse, begynde at sætte sig mere og mere på bagparten i overgangen fra galop til skridt. 

Jeg håber i fik noget ud af indlægget - tak fordi i læste med.

Om Sandra Charlotte Kemf 

Sandra er dressurdommer og konkurrerer selv på S nivå. Hun utdanner og trener hester - tilridning og videreutdannelse av hest. Innlegget hennes ble publisert første gang på hestegalleriet 4. november 2016. Tekst og bilder er brukt med tillatelse fra Sandra Charlotte Kemf, og tilhører henne.
 
Gi oss gjerne beskjed hvis du finner noe feil i innlegget.

Vi ønsker en åpen og saklig debatt. Vi forbeholder oss retten til å forkorte, redigere og fjerne innlegg.

Webdesign og webutvikling: Digi Publishing AS

Personvern