Foto: Privat

Dressur: Sett ned tempoet

(Gjesteblogg) Hvorfor kan ryttere ha tendens til å ri for hastig og hurtig? Og hvordan virker det inn på hesten? Den danske dressurdommeren og konkurranserytteren, Sandra Charlotte Kemf gir i dette innlegget innsikt i hva dette betyr for hesten, og hvordan man bør unngå å ri "for sterkt".

04-12-2016 17:47
Sandra Charlotte Kemf
Sport

Jeg vil gerne skrive et blogindlæg omkring for højt tempo når vi ryttere rider dressur. Når jeg dømmer stævner ser jeg det nemlig alt for ofte og det går udover både takt, rytme og hestens naturlige selvbæring - når vi rider for stærkt.

Hvorfor har rytterne tendens til at ride for stærkt/hastigt/hurtigt? Hvad betyder det for hesten at vi rider for stærkt? Hvad skal vi så gøre i stedet?

En hest i balance.

Hvorfor har rytterne tendens til at ride for stærkt?

Som rytter vi vil jo gerne vise at vi rider energisk, effektivt og til - især når vi er på stævnebanerne. Vi vil gerne have hesten tænker fremad og hele tiden reagerer korrekt. Så i stedet for at tænke tilbage så rider rytteren frem for fulde drøn for at vise overskud og energi. Dette resultere desværre tit i at hesten ikke kan følge med. Nu større gående vores heste er nu mere energi kan vi lave. Er hesten småt gående er det derfor en dårlig idé at ride for stærkt. (Det er det også på de større gående heste, de kan nemlig heller ikke følge med hvis ikke de er stærke nok.)

«Problemet med at ride en hest (unghest også) for meget frem gør altså at hesten taber sin naturlige selvbæring og i stedet lander på forparten»

Vi har siden vi var unge fået tudet ørerne fulde om at vi skal ride energisk og frem, frem, frem. Især på de unge heste - de skal bare presses godt fremad. Problemet med at ride en hest (unghest også) for meget frem gør altså at hesten taber sin naturlige selvbæring og i stedet lander på forparten - hvilket også kan give en masse unødvendige taktfejl.

En hest der her er ved at falde ud af sin balance - og på forparten. Her går det simpelthen for hurtigt. Tempoet bør have været sat en grad ned (halv parade bør være langt ind) så hesten lige kunne få balanceret tilbage i tempoet inden tøjlen slippes. Dette resultere også i at hesten dykker ind med næsen i stedet for at blive ude og fremme med næsen.

Hvad sker der med hesten når vi rider for stærkt?

Hvis i forstiller jer en cykel. En cykel skal vi selv lave energi på for at få den til at køre frem. Dvs vi siger til cyklen den skal bevæge sig fremad med pedalerne - lige vi gør med hestene for vores signaler. Cyklen kører nu ganske stille og roligt og vi har fundet det gode midle tempo hvor cyklen er i balance og vi har styr over cyklen. Pludselig kommer der en bakke som hælder kraftigt nedad, men vi bliver altså bare ved med at træde i pedalerne - cyklen kører hurtigere og hurtigere og hurtigere - og til sidst har vi ingen kontrol over cyklen og til sidst vil balancen altså tabes - og så ender man i gruset.

Men hvis nu vi er vildt gode til at cykle og har trænet rigtig meget. Hvis vi også har de helt rigtige dæk på cyklen og vi har øvet os i at balancere cyklen og administrere cyklen gradvist på mindre bakker først - så mister vi altså ikke balancen blot fordi vi cykler ned af en meget-meget stejl bakke. Altså har vi øvet koordinering af balance.

«Det nytter derfor ikke blot at jage hesten fremad hvis ikke den er i stand til at tage større trin når vi rider fremad»

Det samme sker med hestene. Hvis vi driver og driver hesten frem hele tiden vil hesten tabe sin naturlige balance og selvbæring, begynde at jappe afsted fordi benene simpelthen bliver bedt om at skubbe, skubbe, skubbe hele tiden - men resten af hestens krop følger slet ikke med. Hesten vil, som regel, en med at gå rundt på forparten (for den har intet andet valg når du skubber mere på end hesten kan bære). Hovedet vil som regel også ende inde bag lod (hesten slipper biddet fortil) samt der vil ske taktfejl og hesten kan ikke holde sin takt ren.

Derfor vil vi have en hest som til sidst japper i dens gangarter i stedet for at tage større skridt. Dressur handler netop om at gøre hesten stærkere til at tage større skridt (bæring) og sætte sig bagtil. Det nytter derfor ikke blot at jage hesten fremad hvis ikke den er i stand til at tage større trin når vi rider fremad. Det kommer altså med træningen og styrken i hesten at den er i stand til at tage større trin. Dvs din hjælp til at gå mere fremad - skal ikke være "løb hurtigere hest", men i stedet "få mere fremadsøgning over ryggen, frem til hånden og tag større, energiske trin, hest". Og det tager tid og det kræver træning. Det kaldes derfor også at drive hesten udover forparten - det er nemlig hvad der tit sker.

LES OGSÅ - Hva kan forårsake nedsatt prestasjon hos hesten?

Hesten skal altså flytte forparten før bagparten kan gribe indunder hesten. Hvis bagbenene flyttes hurtigere end forparten (japper) pga for højt tempo så giver man ikke hesten andet valg end at smide sig på forparten og jappe afsted på dens forben. Dvs den hjuler afsted på sine forben. Sætter man tempoet ned vil hesten begynde at gå mere og mere i ligevægt og vægten kan, via halve parader, energi, fremadsøgning, overgange og styrke - ændres til bærende energi og samling.

Dette gælder altså både når vi opvarmer vores heste (rider den frem og ned) og når vi har samlet vores heste.
 
 

Så hvad kan du gøre fremover?

Har du tendens til at ride din hest for stærkt kan du lave disse øvelser:
 
Når du fornemmer hesten forsvinder fortil eller mister lidt ryg eller du gerne vil have mere sving - så lad vær med at haste hesten fremad. Rid roligt fremad og mærk hvor meget du kan drive frem UDEN at hesten bliver jappende i dens bevægelse og uden den falder på forparten. Det handler blot om at få en smule mere fremadsøgning over ryggen.

Rid langsomt. Prøv en dag at rid langsommere i din alm. arbejdstrav. Øv de halve parader og få arbejdet med overgangene, som samtidig også gør din hest mere lyttende for dine hjælpere samt styrker din hest (læs evt. tidligere blogindlæg om overgange). Start derfor med at ride frem i trav, langsomt frem.
 
«Vi skal altså kunne ride hesten i det langsomme, rolige, balanceret travtempo inden vi kan drive på hesten»
 
Dette kan både prøves som opvarmning og som samlet arbejde. Sæt dig dybt i sadlen, rid langsomt fremad. Læg lidt schnkel og sæde på og få hesten frem til biddet i det langsomme tempo (ja det er nemlig ikke helt let, især ikke hvis hesten er vant til at blive drevet frem konstant). Find balancen og rid nu en smule mere frem og mærk hvordan hesten tager dig bedre med.
 
Rid nu tilbage igen til det korte tempo (det kaldes faktisk skoletrav). Bæringen ligger lige over skoletraven. Hesten skal være i balance og når den er i balance i skoletraven - rid så fremad for lette hjælpere stadig uden at jage på hesten. Du vil nu i stedet opnå bæring op og frem til biddet og hesten løfter sig mere af jorden i stedet for at gå jappende fremad. Bemærk: Det tager tid og styrke at lave det her - det er ikke noget man lige gør.
 
Men det er sjovt at ligge og arbejde med for en dag - når hesten er stærk nok - så får man pludselig et par af de der sindssyg bærende trin og så flyver rytterne til himlen og vil have endnu mere. Din hests trav kan arbejdes med - husk altid det. 

(Tip, det bedste er ikke at lave dette på en unghest - men en mere rutineret hest. Gerne LA niveau og stabilt gående fortil.)
 
 
Vores unge nytilredet Shetlandspony med rytter på for 4 gang. Rides i roligt tempo så ponyen kan finde sin balance og derfor naturligt søger ned og er afslappet på biddet. Senere kan vi drive mere fremad og gøre den fremaddrivende hjælp til bæring. Havde vi her drevet denne pony frem-frem-frem i dette moment havde ponyen slået fra /eller gået ind bag lod, faldet på forparten, smidt ryggen og løbet for stærkt (jappet afsted)
 

Ungheste

Når vi nu snakker ungheste i stedet - hvad så. Ungheste kan ikke bare lige sætte sig bagtil, lave flotte overgange og være stabile med det samme. Det kræver ridning og træning. Når jeg tilrider en unghest er det enormt vigtigt at hesten lærer fremadsignalet i longen først (stemmesignaler). Når jeg så sætter mig op på hesten kan jeg samtidig med mine schenkler - bruge stemmesignalet jeg har lært hesten i longen. Det er vigtigt at hesten får lov til at gå naturligt fremad i sin trav, men lad nu VÆR med at jage den fremad på alle langsiderne. Hesten har ikke godt af det, den vil begynde at jappe i traven, den vil falde på forparten og den vil blive ubalanceret.
 
Lad hesten finde sin egen trav rytme og trav tempo og lær i stedet hesten at balance i dens naturlige trav tempo. Derved lærer hesten også at bevare sin gode takt og begynder at søge biddet nu mere den opnår balance og ro.
 
«Hvis hesten forholdes fortil vil den i stedet gå i mod biddet og sænke ryggen og så opnår man ikke den fede bæring og den gode balance»

Det vigtige i denne her slags træning er at i aldrig må forholde hesten fortil. Lad hånden følge med frem og hold let kontakt fortil. Hvis hesten forholdes fortil vil den i stedet gå i mod biddet og sænke ryggen og så opnår man ikke den fede bæring og den gode balance.
 
Husk: Vi kan altid få hesten til at gå fremad - det er altid let. Det er en kunst at kunne ride hesten korrekt tilbage.

Vi skal altså kunne ride hesten i det langsomme, rolige, balanceret travtempo inden vi kan drive på hesten. At få den i det rolige travtempo sker via de halve parader - og når hesten er i det rolige travtempo, har fremadsøgning, er korrekt fortil - så driver vi lidt fremad igen. Falder hesten ud af rytme, løber fremad selv, taber takten, falder på forparten - så rider vi med det SAMME tilbage igen for at få hesten balanceret igen. Når hesten igen er balanceret, rider vi lidt fremad igen.
 
 
Nu mere hesten er styrket nu mere kan vi ride fremad og til sidst vi vil jo også opnå at kunne ride lidt øgning i trav uden at hesten falder fra hinanden (slår fra, falder på forparten, taber takten, slår i galop,  bliver jappende i dens trav bevægelse - er det hyppigste fejl i en trav øgning hvis hesten ikke er klar til at forlænge sine trin korrekt). Derfor skal det øves gradvist. Til sidst kan vi lave en korrekt fri trav skråt igennem.
 
Jeg håber i forstod indlægget (det er ikke nemt at forklare på skrift), men jeg håber i forstod basis af hvad jeg prøvede at ville ud. Simpelthen at mange ryttere jager på deres heste konstant og rider for hurtigt. Eller at hesten selv vælger at løbe i et for hurtigt/stærkt travtempo og det altså ikke er sundt for hesten. Det bliver altså ikke belønnet til stævner da hesten falder ud af dens balance og naturlige selvbæring.
 
Så rid det trav tempo din hest naturligt har i starten, indtil den er stærkere til at sætte sig noget mere bagtil hvor vi så kan gøre den drivende energi - til bærende/løftende energi i stedet♠ 
 

Om Sandra Charlotte Kemf 

Sandra er dressurdommer og konkurrerer selv på S nivå. Hun utdanner og trener hester - tilridning og videreutdannelse av hest. Innlegget hennes ble publisert første gang på hestegalleriet 17. novenber 2016. Tekst og bilder er brukt med tillatelse fra Sandra Charlotte Kemf, og tilhører henne.
 
Gi oss gjerne beskjed hvis du finner noe feil i innlegget.

Vi ønsker en åpen og saklig debatt. Vi forbeholder oss retten til å forkorte, redigere og fjerne innlegg.

Webdesign og webutvikling: Digi Publishing AS

Personvern